Sådan beregner vi
din besparelse.

Vi sælger ingenting. Vi laver ikke solpaneler, batterier eller invertere, og vi får ikke mere betalt for at anbefale et større anlæg. Den uafhængighed præger måden, vi har bygget modellen op på omkring tre regler.

• Vær konservativ. Hvor et tal med rimelighed kunne sættes højt eller lavt, vælger vi den forsigtige ende, så et reelt tilbud snarere overgår vores estimat end skuffer i forhold til det.
• Brug offentlige data. Hver eneste konstant nedenfor kan spores tilbage til en navngiven, uafhængig kilde, installatørers offentliggjorte prisguider, det danske tilsyn, Energistyrelsen, Danmarks Statistik og elselskaber. Alle er linket i sidste afsnit.
• Vis sømmene. Et estimat lavet på tres sekunder ud fra nogle få spørgsmål kan ikke erstatte en besigtigelse på stedet. Afsnittet om begrænsninger er en ærlig liste over, hvad modellen forenkler.

Sol sparer dig kun penge på to måder: den strøm, du selv producerer og bruger (så du slipper for at købe den), og det overskud, du sender tilbage til nettet (som du får lidt for). Alt andet er detaljer. Den årlige besparelse fra et solcelleanlæg er derfor:

Et batteri producerer ikke selv strøm. Det, det gør, er at flytte energi i tid, det gemmer dit middagsoverskud eller billig strøm fra nettet om natten til den dyre aftenspids. I modellen viser det sig som en langt større selvforbrugt andel, ikke som en separat indtægtspost. For et batteri alene kommer værdien i stedet fra at udnytte prisforskellen hen over døgnet, hvilket vi behandler som et fast årligt beløb pr. kWh lagerkapacitet.

Anlægget dimensioneres først efter din bolig, og tallene for pris, besparelse, boligværdi og CO2 følger alle af den ene størrelse.

Vi holder bevidst spørgeskemaet kort. Hvert input ændrer svaret på en måde, en rigtig installatør ville genkende:

• Personer i husstanden. Bestemmer dit basisforbrug af el, belysning, hvidevarer, varmt vand, skærme. Flere personer, flere kWh.
• Sådan varmer du op. Den enkeltstørste faktor. En varmepumpe eller elvarme kan fordoble eller tredoble en boligs elforbrug, hvilket ændrer både den rigtige anlægsstørrelse og besparelsen.
• Tagtype. Ændrer ikke, hvor meget du sparer, men ændrer, hvad installationen koster. Et fladt tag eller et eternittag kræver mere arbejde end tegl.
• Elbil. Tilføjer en stor, forudsigelig portion forbrug, som sol er rigtig god til at dække. Vi dimensionerer den ud fra din daglige kørsel.
• Dit eget kWh-tal. Hvis du kender dit årlige forbrug fra en regning, kan du taste det ind, og det tilsidesætter vores estimat fuldstændigt.

Husstandens basisforbrug af el (før opvarmning og bil) anslås til 1.500 kWh fast, plus 1.100 kWh pr. voksen og 450 kWh pr. barn. For to voksne svarer det til omkring 3.700 kWh om året, på linje med de 3.700 til 4.500 kWh, som Energistyrelsen og Bolius angiver for en typisk familiebolig uden elvarme.

Danske installatører offentliggør bemærkelsesværdigt ensartede prisguider. Et typisk tagmonteret anlæg på 6 kWp koster omkring 95.000 kr installeret (cirka 15.800 kr pr. kWp) ifølge GreenMatch og Elberegner. Tilføjer du et batteri, lander den samlede opgave på omkring 125.000 kr. Et hjemmebatteri alene koster omkring 5.000 til 9.000 kr pr. kWh, så en typisk enhed på 10 kWh ligger på cirka 45.000 til 75.000 kr installeret ifølge Byggeli, Tømrerne og solceller.nu.

I stedet for at hardcode en håndfuld faste priser bygger modellen prisen op ud fra den størrelse, den vælger til din bolig, ved hjælp af enhedspriser udledt af disse guider:

Så et anlæg på 4 kWp ender omkring €8.400 (≈ 63.000 kr) og et anlæg på 9 kWp omkring €18.900, samme niveau, som installatørguiderne angiver. Priserne er uden det danske håndværkerfradrag og uden tilskud, som kun gør det reelle tal lavere.

Detailprisen er det, der gør selvforbrugt sol værdifuldt: hver kWh, du producerer og bruger, er en kWh, du ikke køber til fuld pris. Hen over 2025 betalte den gennemsnitlige danske husstand omkring 2,3 til 2,6 kr pr. kWh alt inklusive, energi, net, afgifter og moms, ifølge Forsyningstilsynet (tilsynet), findenergi.dk og Green Power Denmark.

Vi bruger €0,33 pr. kWh (≈ 2,5 kr) for strøm, du køber, og €0,07 pr. kWh (≈ 0,5 kr) for overskud, du eksporterer. Eksporteret strøm giver omtrent spotprisen, langt under detailprisen, og det er netop derfor, et batteri, der lader dig beholde mere af din egen strøm, er så meget værd.

Et forbehold værd at kende: fra 1. januar 2026 falder den danske elafgift mod EU-minimummet (ifølge Bolius), hvilket trækker detailprisen ned, mens stigende net- og spotpriser skubber den op igen. Vi holder fast i 2,5 kr som et stabilt, midtersøgende tal og tager det op igen, efterhånden som året falder på plads.

Et solpanel i Danmark producerer cirka 950 kWh pr. kWp om året på et fornuftigt tag, et bredt anvendt planlægningstal for dansk breddegrad og klima. Så et anlæg på 6 kWp producerer omkring 5.700 kWh om året.

Men du kan ikke bruge det hele, efterhånden som det produceres, solen er stærkest midt på dagen, hvor ingen er hjemme. Den andel, du bruger direkte, er selvforbrugsgraden, og den er forskellen på en god og en middelmådig investering:

At fordoble selvforbruget med et batteri er grunden til, at besparelsen stiger så meget, når du tilføjer lager, selvom panelerne producerer præcis den samme mængde energi. For et batteri uden paneler er der intet at selvforbruge, så vi modellerer dets værdi som faste €40 pr. kWh lagerkapacitet om året (≈ 300 kr), som tjenes ved at lade billigt op og aflade i spidsbelastningen, et bevidst forsigtigt tal.

Dette er det input, de fleste beregnere ignorerer, og det, der betyder mest. Måden, du varmer din bolig op på, afgør, hvor meget el du bruger, og en bolig, der opvarmes med el, har langt mere, som sol kan modregne.

En typisk luft-til-vand-varmepumpe i et dansk hus bruger omkring 4.000 til 7.000 kWh om året oven i det normale forbrug ifølge NRGi, Andel Energi og Elberegner. Direkte elvarme bruger igen langt mere, Danmarks Statistik finder, at elopvarmede boliger bruger cirka 3,2× så meget el som fjernvarmeopvarmede. Så vi lægger en fast portion til forbruget baseret på dit svar:

Fordi vi dimensionerer anlægget efter dit forbrug, får en bolig med varmepumpe et større anlæg og et højere selvforbrugsgrundlag, så dens årlige besparelse kan være cirka det dobbelte af en ellers identisk fjernvarmeopvarmet bolig.

Dit tag ændrer ikke, hvor meget sol du indfanger, men det ændrer, hvor meget monteringen koster. Tegl og stålplader med ståfals er den enkle løsning. Et fladt tag kræver ballast- eller vinkelmonterede stativer, og eternit eller skifer kræver ekstra omhu og nogle gange specialhåndtering, danske tagguider som Solcellepriser og Tømrerne beskriver forskellen. Vi anvender en simpel faktor på installationsprisen:

Faktoren flytter kun prisen, aldrig energien eller besparelsen, så den ændrer din tilbagebetalingstid frem for dit årlige udbytte.

Sol er også en boligforbedring, og købere betaler for den. Den ofte citerede Zillow-analyse fandt, at boliger med sol blev solgt for cirka 4,1% mere, og europæiske ejendomsstudier sætter værdistigningen til omkring halvdelen af op til hele panelernes installerede pris. Vi tager den forsigtige midte af det:

Vi baserer det på prisen for panelerne, ikke batteriet eller laderen, fordi videnskaben om gensalg specifikt handler om sol. Et batteri uden paneler krediteres et lille symbolsk beløb. Dette tal er det blødeste på sitet, det afhænger af dit lokale marked og den køber, du står over for, så betragt det som retningsgivende, ikke som en vurdering.

Hver kWh, dine paneler producerer, er en kWh, nettet ikke skal. Vi ganger din årlige produktion med 0,15 kg CO2 pr. kWh, et konservativt tal for den stadig mere vind- og solbaserede danske elmiks. Et anlæg på 6 kWp, der producerer 5.700 kWh, undgår derfor cirka 850 kg CO2 om året. Vi medregner ikke den CO2, der er bundet i at fremstille udstyret, og som nogle få års produktion betaler tilbage.

To voksne, fjernvarme, et tegltag, ingen elbil, der vælger sol + batteri. Her er hvert trin, modellen tager:

Skift opvarmningssvaret til varmepumpe, og forbruget stiger til 8.700 kWh, anlægget vokser til omkring 9 kWp, og den årlige besparelse mere end fordobles til cirka €2.400 (≈ 18.000 kr), den tydeligste illustration af, hvorfor vi spørger om, hvordan du varmer op.

Et estimat er ikke et tilbud. Konkret gør modellen følgende:

• Antager et tag med fornuftig orientering og lidt skygge. Et nordvendt eller skyggefuldt tag producerer mindre; et perfekt sydvendt producerer mere.
• Bruger én national pris på el. Din tarif, dit selskab, og om du er på en spot- eller fastprisaftale, flytter alle resultatet.
• Dimensionerer anlægget efter dit forbrug mellem 3 og 12 kWp. Dit anvendelige tagareal kan begrænse det yderligere eller tillade mere.
• Behandler selvforbrug som én sats. I virkeligheden afhænger det af, hvornår du bruger strøm, og hvordan dit batteri styres.
• Medregner ikke tilskud, støtte og fradrag, som alle gør den reelle økonomi bedre, ikke ringere.
• Giver et boligværdital, der kun er retningsgivende og varierer efter lokalt marked.

Den ærlige opsummering: vores estimat er et velfunderet udgangspunkt for en samtale, bygget til at blive overgået af et reelt tilbud frem for at smigre. Indhent altid et eller flere tilbud fra godkendte lokale installatører, før du beslutter dig.

Hvert tal ovenfor kan spores til en af disse. Det er uafhængige installatørguider, det danske tilsyn, Energistyrelsen, Danmarks Statistik og elselskaber, ikke vores egne påstande.

• GreenMatch: solcellepriser
• GreenMatch: 6 kW sol + batteri
• Elberegner: 6 kW anlæg
• Byggeli: priser på hjemmebatteri
• Tømrerne: priser på hjemmebatteri
• solceller.nu: batteripris og tilbagebetaling
• Forsyningstilsynet: elpriser
• findenergi.dk: hvad en kWh koster
• Green Power Denmark: elregning 2025
• Bolius: elafgiftsnedsættelse 2026
• NRGi: varmepumpeforbrug
• Andel Energi: varmepumpens årsforbrug
• Elberegner: varmepumpens elforbrug
• Bolius: gennemsnitligt familieforbrug
• Danmarks Statistik: husstandes elforbrug
• Solcellepriser: tagtyper og montering
• Tømrerne: sol på taget
• Zillow: sol og boligsalgspriser